Vil man lære en ny og spændende radiokanal at kende, så kan man stille ind på Radio4. Det er en helt ny kanal, som kom i luften i efteråret 2019, og den har derfor ikke ret lang tid på bagen. Den er dog alligevel hurtigt blevet populær. Radio4 har en vision om at være en ønsket radiokanal for danskerne, og dermed levere det, som den helt almindelige dansker ønsker at lytte til. Både radiokanalens nyheder og programmer tager udgangspunkt i danskernes perspektiv, og derfor sørger kanalen for at gøre sit indhold både sjovt og underholdende, men samtidig bydes der også på både eksperimenterende og seriøst indhold. Sommetider vil man endda kunne støde på programmer, der har et vist provokerende indhold.
Landsdækkende nyheder hos Radio4
Radio4 sender landsdækkende nyheder, og kan man lide at lytte til nyheder, der er relevante for hele landet, så gælder det bare om at stille ind på kanalen. Så får man nemlig adgang til alt det vigtigste. Nyhederne er relevante for et bredt udsnit af befolkningen, og tiltaler derfor de fleste. Ambitionen med Radio4 er, at det skal være en såkaldt taleradio, hvor der sendes de programmer og nyheder som efterspørges. Kanalen har også fokus på nærhed og forståelse.
Radio4 overtager sendefladen for Radio24/7, der nu er lukket. Radio4 har dog en meget klar ambition om at være sin helt egen radio, samt være en kanal, der både har et nyt og ændret indhold i forhold til den anden kanal. Derfor kan man også vente sig noget af kanalen og de programmer, der ventes at blive sendt i fremtiden. Et enkelt program har Radio4 overtaget, og det er det populære “Nattevagten”.